Slip af med din Candida !

For at blive rask- dvs. komme af med sin overproduktion af candida – er det nødvendigt at man spiser en kost der ikke kan føde svampen:
Man sulter den ud!!
Dette sammen med den rette svampedræbende medicin kan medføre nogle kraftige ”die off” symptomer. Når candidaen dør, vil der blive frigjort en række giftstoffer, og disse vil kunne forværre ens tilstand for en tid. Der kan ses en sammenhæng imellem mængden af svamp, der slås ihjel og hvor kraftige symptomer man har. Herxheimer opstår, når nedbrydningsprocessen går så hurtigt, at de giftstoffer candidaen afgiver til blodet, ikke kan blive nedbrudt indenfor et passende tidsrum.

De mest almindelige ”die off” symptomer er:

Hovedpine, løs afføring eller diarrè, dårlig ånde/kemisk lugt pga. ethanol, kvalme, udslæt og influenzasymptomer. Reaktionerne varer almindeligvis 1-2 uger, men kan sagtens vare længere. HOLD UD!

Behandlingens grundpiller:

  • Udsulte svampen ved ikke at spise den mad, som den er gladest for

  • Hæmme svampens omdannelse til den myeceliske form, da gærcelleformen er meget lettere at få bugt med.

  • Rense de døde svampe og toksinerne ud igen. Hvis det går hurtigt, forekommer den såkaldte ”Herxheimers reaktion ”

  • Hele slimhinderne, genopbygge fordøjelsesfunktionerne, styrke immunsystemet, genetablere en god tarm flora med symbiotiske mælkesyrebakterier, så svampe ikke kan få fodfæste igen.

  • Hele og afbalancerer organer, væv og forstyrret biokemi vha. vitaminer, mineraler, sporstoffer, urter, homøopati, enzymer og mad.

  • Leve sit liv så flest mulige behov tilfredsstilles. Mad, ØKO (ømhed, kærlighed, omsorg) motion, familie – og arbejdsmiljø, personlig vækst og modning af følelsesmæssige aspekter.

  • Behandle lokalt, hvis nødvendigt.

    Den tid det tager at nedkæmpe en candida i overvækst varierer alt efter hvor meget den har fået fat! Alt fra 4 uger til flere år

Candidakur:
For at få bugt med candidaen anbefales følgende kur:

Hvidløgssaft (Garcin Gold fra Allergica) : 2 spsk. i 37 gr. varmt vand, drikkes inden sengetid. Hvidløgssaften skal tages under hele forløbet og gerne nogle måneder efter, at man er symptomfri.

Probiotica NDS classic 10 fra Engholmgruppen. 1 tsk. i lunkent vand og tages inden sengetid.

Essentielle fedtsyrer – Omega 3. F.eks. EQ Arctic flydende oil fra Eqology som har et højt indhold af EPA og DHA og er et af de reneste produkter på markedet.
Jeg er Eqology Omega 3 forhandler, så spørg gerne til produktet.

Multivitamin og C-vitamin

Ekstra tilskud af zink (svampen ”æder” zinken i kroppen)

Diæt
Vil man slippe af med en candida, undgår man fødevarer, der føder selve svampen samt fødevarer der tærer på kroppens ressourcer eller som man har en intolerance eller allergi overfor.

I praksis betyder det at man undgår sukker og andre sødemidler (honning, melasse mm) samt andre hurtigt optagelige kulhydrater (f.eks. frugt i større mængder) da svampen bruger disse til at leve af. Undgå gær og gærede produkter. Man skal her være opmærksom på, at gær findes i mange andre fødevarer end brød – f.eks. sennep, øl, sojasauce.

Dette må og bør du spise:

Friske grøntsager og bælgfrugter:
• Kål, (alle former), spinat, persille, timian (er meget stærk bakterie- og svampehæmmende), basilikum, estragon, oregano dild, løg, porrer, pastinak, rædikke, peberrod, selleri. Agurk (uden skræl), hokaido, oliven, ærter, chilli, hvidløg, gulerod, rødbede, avocado, broccoli, jordskokker, persillerod, squash, asparges, ingefær.

• Hvidløg både i maden og til dressinger. Daglig indtagelse af hvidløgspiller svækker svampen straks.

Af hensyn til balancen mellem tynd- og tyktarm og fordøjelsen er det bedst at koge grøntsagerne let først. Rødbede og gulerødder i moderate mængder, pga. sødestofferne.

Frugt:
• Sure æbler, grapefrugt, pærer, appelsiner. Der må spises ca. to stk. om dagen, men kun hvis det ikke giver dårlige reaktioner. Frugt med meget syreindhold er ikke godt for tarmbalancen. Citron kan frit bruges i dressinger eller i et glas vand. Citron er basedannende.

Salater og tilbehør:
• Bladsalater, feldsalat, julesalat, karse, brøndkarse, krydderurter, purløg

Mælkeprodukter:
• Mandelmælk, Acido – se efter mælkeprodukter med Lactobacillus Acidophiluskultur, sesammælk, piskefløde, (hvis mælk tåles),  ”fast” smør, ikke blødt smørbart

Gær:
• Undgå brød og hvis det ikke lader sig gøre, så spis fuldkornsprodukter, som er (lidt) bedre end hvedemel, pga. alle deres næringsstoffer.

Brug fuldkornspasta og brune upolerede ris, da de beholder alle vitaminer og mineraler. Bulgur og Quinoa kan også bruges og er gode alternativer til ris, pasta og kartofler. Groft brød af fuldkornsmel.
Brød bagt med bagepulver kan bruges i ny og næ, men brød bagt helt uden hævemidler er bedst. I helsekostbutikker kan man købe et hævemiddel der hedder ”Ferment”

Kød, fjerkræ og fisk (proteiner):
• Det lyse, magre, letfordøjelige såsom lam, ged, fjerkræ, vildt, kalkun, kalv, tun i vand. Alle former for fisk og skaldyr, bare ikke røgede.

Olier og fedtstoffer:
• Koldpresset olier af frø og kerner

Nødder, frø og kerner
• Hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, mandler, nødder, pinjekerner, sesamfrø, valnødder. Alle kerner bør være økologiske og købes med skal og knækkes lige før brug. Luft ødelægger deres nærende olier. Der kan også findes svampesporer på skallen, hvorfor mandler helst skal smuttes.

Korn:
• Brune, røde og vilde ris, boghvede. Hvis der ikke er cøliaki: byg, spelt, emmer og enkorn

Drikke:
• Vand.
Grøn te har en stor virkning på tarmfloraen, da teen øger væksten af gavnlige mælkesyrebakterier i tyktarmen og mindsker irritationstilstande i tarmslimhinde og mavesæk. Urtete stimulerer stofskiftet og fremmer udskillelsen af affaldsstoffer og har helbredende virkning.

Pålæg:
• Hjemmelavet pålæg. Slagterpålæg af tilladte kødarter uden tilsætningsstoffer

Andet:
• Gå efter økologiske fødevarer eller biodynamiske.

Dette ”svampeguf” bør undgås:

Sukker:
Virker forstyrrende på tarmens bakterieflora og er syredannende hvilket bevirker underskud af kalk og B-vitaminer i kroppen, tomme kalorier der omdannes til fedtstoffer

• Sukker, rørsukker, honning, sirup, marmelade og lignende produkter, også kunstige sødemidler. Produkter der indeholder sukker. Kager, kiks,chokolade, bolscher, slik.

Gær:
• Hvidt mel kan give forstoppelse (manglende fiberstoffer) og medvirke til allergi. Gærbrød.

Surdejsbrød frarådes i begyndelsen, men kan senere indgå i meget sparsomme mængder.
Gær og gærede produkter så som øl og vin – undgås i hele perioden.
Rødvin fra varme tørre klimaer er dog tilladt.
Molkosan, sennep, bouillon, vitamin og mineralpræparater baseret på gær (specielt B-vitaminer, selen og krom)

• Eddike er et gæringsprodukt der indgår i de fleste salatdressinger, mayonnaise, oliven, ketchup, syltede agurker, rødbeder mm.

Friske grøntsager og bælgfrugter:
• Svampe, spirer, da de kan indeholde svampe der kan fremkalde Candida albicans, radiser, majs, tomater, kartofler, peberfrugter, grønne bønner, sukkerærter. Kan dog senere indgå i meget sparsomme mængder.

Frugt:
• Bananer, æbler, appelsiner, vindruer, ananas, tørret frugt (rosiner, dadler, figner m.v.) juice, specielt i den første tid, senere kan man godt begynde at spise ovennævnte i meget små mængder.

Mælkeprodukter:
• Alle former for ost, gedemælk, mælk, creme fraiche, tykmælk, youghurt. Ved allergi udelukkes alle mælkeprodukter

Kød, fjerkræ og fisk (proteiner):
• Oksekød, da det er meget svært at fordøje pga. det store syre indhold, samt det høje indhold af proteiner. Svinekød, fordi det indeholder temmelig mange kemikalier. Affaldsstofferne ophobes lettere i svin, da svin ikke er i stand til at svede. Alle former for røgvarer, dambrugsfisk, bearbejdet fisk. Pølser.

Olie og fedtstoffer:
• Hydrerede, raffinerede, varmpressede og deodoriserede olier og rapsolie. Herunder også de flydende stege-smør på plastik flaske. Margarine af enhver slags, da de indeholder mælkesukker og tilsætningsstoffer.

Korn:
• Hvedemel, grahamsmel, rug og havre (ødelægger overfladen i fordøjelseskanalen)

Drikke:
• Alkohol.

Kaffe er syrevirkende i maven og udvasker vitaminer og mineraler.
Sodavand og cola fremmer knogleafkalkning.
Sort te (har gennemgået gæringsproces, hvorved der bl.a. dannes koffein og garvesyre der afslimer tarmene og kan ikke forsyne kroppens celler med væske/ vand, sådan som den grønne te og urtete)

Pålæg:
• Almindeligt pålæg med tilsætningsstoffer, salami og alt hvad der ender på …pølse.

Andet:
• Belastninger: E-numre, tilsætningsstoffer, dåsemad pga. konserveringsmidler (tun undtaget).

Spis ikke efter kl. 19:00 da svampen skal sulte om natten. Dette siges fordi folk med candida har et helt bestemt spisemønster; de er altid sultne. På alle tider af døgnet er de på jagt efter noget der kan tilfredsstille ”det indre rovdyr”. Det uhyggelige er at svampens behov også bliver menneskets behov, således at der opstår en evig jagt på ”candidaguf”.

Da svampen hele tiden kræver sukker, bliver resultatet også let for lavt blodsukker, som bl.a. giver sukkertrang! Kombinationen af disse to lidelser, gør ejeren meget sårbar både fysisk og psykisk. Derfor er det ofte vanskeligt for nogle mennesker at lægge spise- og drikkevaner om, fordi de føler man ikke kan leve uden det, man er vant til. Derved er blodsukkerbalancen i konstant ubalance, med diabetes til følge.

 

Hvidløgssaft:
Gode egenskaber ved følgende indikationer:
– Betændelse
– Forhøjet blodtryk
– Forhøjet kolesterol
– Forebygger arteriesklerose
– Dårligt kredsløb
– Blodfortyndende
– Fremmer fordøjelsen
– Nedbryder svampe, bakterier og vira – stærkere virkning end penicillin og antibiotika
– Fremmer bugspytkirtlens evne til at producerer insulin
– Cancerhæmmer
-Modvirker betændelse i bronkier og lunger
– Immunstimulerende

Indtagelse:
1 spsk. om aftenen blandes med 37 grader varmt vand.(Kogt og nedkølet)
Det anbefales at indtage 1 spiseskefuld hvidløgssaft dagligt i lunkent vand, som det sidste inden sengetid. Det øger effekten af immunforsvaret, idet dette regenereres om natten. Ved indtagelse i lunkent 37 gr. varmt vand, gennemløber hvidløgssaften mavesækken. Mavemunden åbnes og saften løber ud i tolvfingertarmen, hvor de vigtige stoffer optages direkte i blodbanen. Se nedenstående.

Generelt om hvidløg:
Èt af de mest interessante stoffer i hvidløg er ALLICIN, som er det stof, der er stærkere end penicillin og antibiotika, idet det udover bakterier, evner at bekæmpe svampe og vira. Allicin findes dog ikke i sin aktive form i hvidløg, men dannes via en lang række kemiske reaktioner.

Allicin er en meget flygtig substans, som hurtigt omdannes til andre svovlholdige forbindelser. For at få det fulde udbytte af Allicin, er det vigtigt at det kommer hurtigt igennem mavesækken, da mavesyren nedbryder Allicin. Mange hvidløgsprodukter på markedet består af pulveriseret hvidløg i gelatinekapsler og tabletter, som alle først skal opløses i mavesækken. På denne måde går Allicin til grunde, men der er mange andre gode virkninger i hvidløg, så man kan ikke sige, at disse produkter ingen virkning har; blot at de ikke har den antibiotiske virkning.

Ifølge nyere forskning ser det ud til, at hvidløg indeholder et direkte cancerhæmmende stof.
Hvidløg indeholder desuden en række antioxidanter bl.a. A- og C vitamin, samt store mængder B vitamin.

Beskrivelse om Candida Albicans på denne hjemmeside er et sammendrag af forskellige artikler, foredrag, undervisning, bøger og egne erfaringer om emnet.

Kildehenvisning:
Eva Lydeking ”Ny næring – mad og terapi ”
Pia Birk ”Candida – mad som middel”
Eva-Marie Kraske ”Candida- diagnose & behandling”
Ellen Møller ” Svampeproblemer”
Klinik Tungelund
DDZ – Den Danske Zoneterapeutskole
Sund-forskning
Radiodoktoren
Carsten Vagn-Hansen “Maven- din bedste ven”

Inspiration til sund, nærende og anti inflammatorisk kost fra bøger og facebook bloggere :

Annette Harbeck Olesen – Mad for livet, Hjernegod mad
Jane Farber – Madbanditten / LCHF + KETO bøgerne
Mette Bender & Søren Lange – Fri for allergi
Søren Ejlersen & Uhmaro Cadogan – Årstiderne / Safter
Louise Bruun & Jerk Langer – 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost
Knut T. Flytlie – Mad som medicin og blodtypekost
Mads Bo – High on Juice
Hormonel Harmoni – Caroline Fiebæk & Stine Fürst