Kosten spiller den største rolle for vores sundhedstilstand og dermed også for vores sygdomstilstand. Med andre ord: Kroppens tilstand afhænger af det man putter i munden. Man kan spise sig sund, men man kan også spise sig syg… Det er ofte ligegyldighed eller uvidenhed om kostens betydning for vores helbred, der gør os syge.

Nogle fødevarer, og specielt stimulanser som sukker, cola, kaffe, medicin, alkohol og i høj grad rygning, har direkte nedbrydende effekt på vores organer. Desværre bliver man ofte meget syg inden man forstår at ændre kostvaner.

Plages man af kroniske infektionstilstande, som behandles med penicillin, antibiotika eller binyrebarkhormoner, så belastes kroppen yderligere, da man meget ofte efterfølgende oplever indkapslede betændelsestilstande i vævet. Det sker fordi kroppen ikke ved egen hjælp har formået at udskille de forskellige affaldsstoffer og medicinrester.

Alvorlige sygdomme kommer til udtryk som kroniske smerter eller irritation i bindevævet (hud, muskler, led, knogler) som er forårsaget af de gift- og affaldsstoffer fra bl.a. medicin og fejlernæring. Disse smertefulde ophobninger, forsvinder kun ved udrensning, afgiftning og ved ændring af livsstil.

Medicin kan virke taknemmeligt og hurtig til at afhjælpe sygdoms symptomerne og er nogle gange livsvigtig, men hvis man ikke søger efter årsagen og behandler der, så forsvinder sygdommen IKKE og man bevares i en (medicineret) sygdomstilstand. I værste fald forværres symptomerne eller efterfølges af andre alvorlige sygdomme, som også medicinbehandles.

Sygdom øger behovet for næringsstoffer og det er af største betydning at omlægge sin kost, for at ændre sin sygdomstilstand. Kosten alene kan dog ikke helbrede. Udover en sund og nærende kost, har kroppen også brug for tilskud af vitaminer og mineraler og styrkende urter, samt frisk luft og motion og masser af vand. I de fleste tilfælde vil homøopatisk penicillinudrensende kur være påkrævet, for at komme helt ”ind under” en evt. indkapslet betændelses tilstand.

Kostens betydning

Vil man være sund, så må man investere i sundhed med nogle enkle leveregler:

  • Spis sundt

  • Få frisk luft og motion

  • Afstresning og god nattesøvn

Zoneterapi er den mest effektive behandlingsform til at understøtte kroppens udrensning af affaldsstoffer og til at styrke og forbedre optagelsen af næringsstoffer.
Zoneterapi har også en forebyggende, lindrende og afstressende effekt og er medvirkende til, at kroppen hurtigere genfinder energi til at opnå sin indre balance.

I søgen efter årsagen til den enkelte sygdom, vil der i forbindelse med gentagne/kroniske betændelsestilstande ofte være tale om Candida Albicans i overvækst. Jeg vil her opfordre læseren til at læse afsnittet om Candida Albican.