Gua sha er et redskab lavet af natur- og krystalsten, som bruges til dybdegående massage af ansigt, hals og krop for at forbedre blodcirkulationen og afspænde musklerne.
Regelmæssigt behandling vil opstramme huden, udligne linjer, reducere rynker og mindske poser under øjnene og give fornyet glød i huden og en mere ensartet hudtone.
Gua sha sætter gang i blodcirkulationen, aktiverer lymfedrænagen og stimulerer energibanerne. Derfor har Gua sha massage også en meget effektiv udrensende effekt på inflammation, ophobninger af affaldsstoffer og overflødig væske.
I massagen indgår også akupressur tryk, der stimulerer forskellige ansigtspunkter, som har forbindelse til nervesystemet og kredsløbet og har en utroligt dejlig, beroligende virkning.
Cupping ( bløde siliconecupper ) løfter op i vævet, så der bliver bedre plads til energi og væsker, og hævelser eller væskesamlinger vil trænge ud gennem huden.
Cupping bevæger lymfe og blod og medvirker til at udtrække og fjerne affaldsstoffer.
Cupping styrker fornyelsen af celler, så huden har mere modstandskraft mod udefra kommende påvirkninger, som vind, fugt, kulde og varme.
-Energien flyttes
-Blodcirkulationen øges
-Blodet renses
-Porerne renses
-Huden strammes op
Efter cupping vil huden være en smule rød, som følge af stigningen i hudtemperatur og den øgede blodcirkulation.