Jeg synes, at en fødsel er meget privat og en virkeligt fin og smuk og kærlighedsfuld oplevelse mellem to elskende mennesker, og derfor tilbyder jeg ikke at deltage ved jeres fødsel.
Det er jeres rejse og det mener jeg, at I skal have for jer selv, sammen med jeres baby, i et godt og uforstyrret samarbejde med din jordemoder.
Det vil være mig en stor ære og fornøjelse at guide, vejlede, støtte og være jer så behjælpelig i graviditeten og så langt frem til fødslen, som overhovedet muligt, så I bliver bedst muligt rustet til jeres babys fødsel.
Møderne foregår i klinikken og det er kun dig der deltager ved møderne, så der er fuld fokus på dig og din baby.
Her drejer det sig rigtigt meget om at få dig til at slappe af og at være i kontakt med dit barn, så I er godt forberedt til at samarbejde i fødslen.
Jeg tilbyder møder á ca. 100 min. varighed, hvor der lægges vægt på:
– Fødselsforberedende samtaler med fokus på hvordan du og baby kan samarbejde under graviditeten, så baby lægger sig optimalt i bækkenet.
– Afspændingsøvelser og forståelse for din krop og bevægelser der hjælper baby til at dreje og lirke sig korrekt i dit bækken, inden fødslen.
– Fødestillinger, smertelindring, vejrtræknings teknikker
– Velværende, afslappende rebozo-massage
– Massage til at afstresse, berolige og nærer din krop
– Zoneterapi til at opnå balance og energi
– Evt. kan din partner deltage ved et af møderne, hvor han vil lære at massere dig og lære enkelte rebozo teknikker til lindring i graviditeten og ved fødslen
– Modning med igangsættende hensigt med rebozo, zoneterapi og massage
1.300 kr / 100 min
Er du medlem af “danmark” så ydes der tilskud for zoneterapi behandlingerne og jeg indberetter gerne for dig.