Massage er en fantastisk skøn og velværende oplevelse, både for kvinder, mænd og børn i alle aldre. Og så er det bare så sundt at få renset ud af kroppens affaldsstoffer, at få aktiveret lymfesystemet, beroliget nervesystemet og mærke en ny  og stærk energi.

Det er ofte følelser som stress, frygt og angst der er årsag og har rødder i vores fysiske skavanker, overbelastninger eller psykiske spændinger. Derfor er mit udgangspunkt altid at behandle helheden med dybdegående, pulserende og / eller blid omsorgsfuld massage – alt efter hvad dit behov er.

Hvad gør massage?

Udover at hjælpe kroppen til at udrense affaldsstoffer, afslappe, lindre smerter og blødgøre musklerne, så kan massage hjælpe med at forløse og slippe fastklemte følelser og traumer og også forebygge stress, angst og depression.

Jeg bruger ofte massage i kombination med zoneterapi for at afspænde kroppen og afslappe nervesystemet. Det hjælper til en effektiv udrensning, genopretter og vedligeholder kroppens og ikke mindst sindets balance. Det er ganske enkelt en fantastisk kombination.

Reaktioner

Der kan forekomme reaktioner efter alle slags massage behandlinger. Jo mere ubalance kroppen eller sindet er i, des støre risiko for reaktioner og det er helt naturligt.

F.eks:

– Træthed
– Tørs
– Kulderystelser
– Hovedpine
– Søvnforstyrrelser
– Følelsesmæssige reaktioner

Altsammen helt naturligt, men oftest føler man utroligt dejligt velvære, glæde og overskud og en forbedret søvn.

HUSK: Drik vand i rigelige mængder efter behandlingen, så affaldsstofferne kan blive skyllet ud.

MEDBRING ALM. LAGEN OG ET LILLE HÅNDKLÆDE
– KAN EVT. LEJES FOR 30 KR. PR. GANG