Ingefær og gurkemeje har begge antiinflammatorisk effekt og er meget effektiv til at styrke immunforsvaret, uddrive betændelsestilstande og lindre smerter i led, muskler og ved gigtlidelser.
Her præsenteres du for to at tidens mest populære antiinflammatoriske drikke.
Ingefærdrikken er god at drikke på tom mave om morgenen, til at vække, rense og styrke immunforsvaret.
Jeg vil også anbefale at tilføje en spsk. Omega 3 olie (og Aloe Vera, hvis du er på Candida kur) Begge kan godt være lidt af en udfordring at få ned alene, men sammen med en forfriskende drik, så er det en leg.
Golden Milk er en velsmagende, stærkt antiinflammatorisk, beroligende og varmende aftendrik, der gør virkeligt godt.
Ingefær-gurkemejedrik:
5-7 cm. u-skrællet ingefær knold skåret i tern (de aktive stoffer sidder primært i skrællen)
Evt. 1-3 knolde u-skrællet gurkemeje (Et kværn peber for at aktivere gurkemejens virkning)
Lad simrer i 1 l. Vand
Køl ned, si ingefær og gurkemeje fra
Pres 1 økologisk citron i
Nyd et glas mens det er lunkent og hæld resten på glasflaske, som opbevares i køleskab. Den stærkeste variant fås ved at lade ingefæren simre i 15-30 min., mens en mildere drik opnås ved at hælde det kogende vand over ingefæren og lade den trække. Man må prøve sig frem.
Golden Milk – gurkemejedrik
Du kan tilberede en Golden Milk pasta, som du kan opbevare i køleskabet, og hver aften eller ved behov, tilberede en kop Golden Milk ved at tilsætte varm mandel- eller kokosmælk
1 spsk. Økologisk gurkemeje
1 spsk. Økologisk ingefær
1 tsk. Økologisk fennikelfrø
1 tsk. Peber
1 tsk. citronskal af økologisk citron
½ tsk. økologisk bukkehornsfrø, malet
1 tskf. økologisk kanel
Lidt kogende vand
Blend alle krydderierne til en blød masse, tilsæt lidt kogende vand og lad pastaen suge vandet til sig.
Pastaen kan holde sig i køleskabet i uges tid.
1 glas mandelmælk eller kokosmælk
1 tsk. Manukahonning
Kog mandel eller kokosmælk langsomt op og hæld i en kop.
Tilsæt 1 tsk. Golden Milk pasta og 1 tsk. Manukahonning og rør godt rundt.
Evt. smag til med lidt muskatnød
Jeg finder inspiration til sund, nærende og antiinflammatorisk kost fra bøger og facebook bloggere som: