Foråret er tilknyttet Galde / Lever som udgør vores træelement og som vi forbinder med spirende vækst, tiltagende lys og varme.
Det er i foråret, at naturen bryder ud af sin puppe, spirer og finder sin retning, hvor det gælder om at få plads og komme frem i lyset.
Mennesket mærker en intens energi omkring sig. Vi har brug for at bruge den ophobede energi, til at bryde ud af den tunge vinterhi og række ud, udvikle os, flytte os, vokse og skabe forandring. Vi har brug for kraften fra galde-lever til at bryde igennem mørket og at mærke forårets sol og varme igen.
Kræfterne fra Træ-elementet er også vigtigt for sommerens udfoldelse, da træ nærer sommer.
Galde-lever påvirkes af vind. Et sundt træ er stærkt og fleksibelt på èn gang og vil bøje sig for vinden, men samtidigt holde fast i sit rodnet og dermed også i sin retning, som det skal vokse i. Et træ uden rodnet vil let kunne vælte.
Grounding – det er vigtigt for mennesket at være fysisk og psykisk tilstede i sin krop. At kunne mærke sig selv og sine omgivelser. Jordforbindelse handler om at kunne mærke sine fødders kontakt til underlaget, at have fødderne solidt plantet på jorden.
Galde-lever er knyttet til følelser af vrede, frustration, bitterhed og aggression på den ene side (ubalance) Følelser der kan ophobes i os indtil vi eksploderer. Frustrationsenergi stammer ofte fra undertrykt sorg eller frygt og vrede kan være et redskab , et skjold , for ikke at føle sig såret.
På den anden side ( balance ) opleves livsglæde, godmodighed, tålmodighed, harmoni og handlekraft.
For meget vind i kroppen kan i denne tid, opleves som irritation, raseri og vredesudbrud, at være mere højtråbende og have et behov for at bide fra sig og sige fra.
Øjnene er som sanseorgan knyttet til træ-elementet og modtager indtryk, som genspejler det vi modtager. Hvad ønsker vi at se eller hvad lukker vi øjnene for. Vi kan se ind i os selv, vi kan se ud mod verden.
Ubalance i galde / lever kan vise sig i øjne og området omkring øjnene.
Muskler, led og sener er som kropsvæv knyttet til træ-elementet og ubalance i galde/blære kan opleves som spændinger, myoser, kramper og stivhed i musklerne, især i hoved, nakke, kæber, øvre ryg og arme.
I forhold til energibanerne er hovedpine knyttet til blæremeridianen eller galdemeridianen, alt efter hvor hovedpinen sidder i hovedet.
Generelt siger man at hovedpine som sidder i:
Panden, isse og nakke = Blære-meridian
Hovedpine der sidder ved siden af øjnene og på siden af hovedet = Galdeblære-meridian.
Hovedpine deles derfor overordnet op i to årsagsfølelser/energier:
1. Vrede, irritation, frustration (galde/lever)
2. Stress, frygt, angst, usikkerhed og utryghed (blære/nyre).
Galdeproblemer kan komme af ophobet aggression, ikke at kunne skære igennem, bitterhed, stædighed, fordømmelse, stolthed = vi selvforgifter os og gift og galde kan ikke nedbrydes – det kan derfor føre til galdesten.
Energien er højest i tidsrummet kl. 23-01. Galdeblæren er også beslutningstageren, så hvis der skal træffes vigtige beslutninger, så er det ofte i disse timer at svarene kommer til en og at man træffer det rette valg. Ubalancer kan opleves somutilpashed, kvalme, opkast eller søvnbesvær.
Leverproblemer kan skyldes at vi fastlåser os selv i situationer, beklager os ustandseligt , dømmer andre, føler os undertrykte, ophober vrede.
Energien er højest i tidsrummet kl. 01 – 03, hvor kroppen skal være i ro, så leveren kan udrense dagens indtag af mad og drikke. Ubalance kan skyldes usundt kost, for fed mad, alkohol og medicin, som belaster leveren
I overgangen mellem vinter og forår begynder mange at opleve symptomer på ubalance i galde / lever, især muskelsmerter og hovedpine, men også:
– Migræne
– Spændinger, især i kæber, lænd, nakke og skuldre
– Sener, ledsmerter
– Kramper
– Uro i kroppen
– Lettere svækket immunforsvar, bliver lettere forkølet, får ondt i halsen
– Træthed
– Inflammationstilstande i kroppen
– Kort lunte, irritabilitet, vredesudbrud, utålmodighed
Råd til dig i denne årstid: