Vinteren er knyttet til organerne blære-nyre, som udgør vores vand-element. Vintertiden forbinder vi med kulde, sne og frost. Det er i vintertiden at naturen går i hi og samler kræfter til at opbygge nye ressourcer. Plantens frø hviler dybt nede i jordbunden. Det er også den tid hvor mennesket har brug for megen hvile, at passe sin søvn og at trække sig sammen, søge indad.

Blære-nyre er påvirket af kulde og underenergi kan vise sig ved, at man hader vinteren med dens kulde og mørke. Ubalance i blære-nyre kan også opleves som kulde i kroppen. Det kan være svært at holde varmen. Det er derfor vigtigt i de kolde måneder at holde kroppen varm, både udvendigt i form af varm tøj og indvendigt i form af varm mad og drikke. Og i særdeleshed at styrke immunforsvaret, så vi er klar til at eksplodere i et spirende forår.

Ørerne er som sanseorgan knyttet til vand-elementet, så det er vigtigt at du beskytter dine ører her i vintertiden, mod kulde og vind. 

Knoglerne er som kropsvæv knyttet til vand-elementet, og ubalance i blære og/eller nyre kan opleves som værken og stivhed i knoglerne. Man kan være så kold, at man nærmest kan mærke kulden ”helt ind til knoglerne”. 

Følelser af frygt, angst og manglende selvtillid er knyttet til blære-nyre på den ene side (ubalance) og følelserne vitalitet, selvtillid og mod på den anden side (balance). Frygt og angst er nogle af de sværeste følelser at håndtere for de fleste, hvorfor vintertiden kan opleves som svær og hård at komme igennem.

Vi har et større behov for at føle, at vi har sikkerhed i, kærlighed, økonomi, familie og bolig, at vi kan føle at vi har sikker grund under fødderne, at vi står godt i livet.

Blæreproblemer kan skyldes ængstelse eller utryghed, at holde fast ved det kendte, frygt for at give slip, at føle sig forbigået, angst for at der vil ske noget ubehageligt, årelang kontrol af følelser.

Vandladningsbesvær, nedsat seksuel funktion, blodtryksændringer, dårlig væskeregulering i kroppen er symptomer på en svigtende nyreenergi.

Nyreproblemer kan komme af kritik, skuffelse, nederlag og skamfuldhed, og en følelse af ikke at være god nok.

Nyresten kan derved ses som ”klumper” af uforløst vrede,- vi bliver (selv)forgiftede, når nyrerne ikke udskiller affaldsprodukterne.

Vand-elementet er knyttet til vores udrensende organer, blære og nyre.

Energien er højest i blære i tidsrummet 15-17 om eftermiddagen og det betyder at det er et tidspunkt hvor kroppen renser bedst ud, og derfor er det godt at drikke rigeligt med væske i det tidsrum. 
For at undgå kulde udefra og indeni og at kroppen ikke skal bruge unødig energi på at varme sig selv op, så bør man undgå kolde drikke og fødevare og i stedet drikke te og varmt vand. Det vil støtte kroppens naturlige udrensning når energien er størst i blæren.

Energien er højest i nyren i tidsrummet 17-19, “den blå time” – eller “skumringstimen”, hvor man falder til ro efter dagens arbejde og nyrerne behøver hvile for at genopfylde sig med energi. Man spiser et letfordøjeligt måltid mad.
Nyren er vigtig for livsenergien i kroppen, så det er vigtigt at vi beskytter, nærer og passer på vores nyre-energi. 
Hvis nyreenergien er lav, vises det som træthed og uoplagthed om morgenen.

​I vintertiden begynder mange at opleve symptomer på ubalance. Mange døjer især med smerter i lænd, ryg, iskias, skuldre og nakke – tydelige tegn på ubalance i blære-nyre. 

Af andre symptomer kan nævnes:

– Ømhed, stivhed og ubøjelighed i nakke, skuldre, ryg, lænd

– Ankel, knæ – og benlidelser

– Blærebetændelse, inkontinens, hyppig vandladning

– Hovedpine

– Pandehule smerter

– Svimmelhed

– Ømhed / stivhed i knoglerne

– Dårlig blodcirkulation

– Kramper og væskeophobning i benene

– Øreproblemer, ørepine, tinnitus, høreproblemer

– Træthed, udmattelse og mangel på energi

– Søvnbesvær

Råd til dig i denne årstid er: 

  • Vær opmærksom på de ubalancerede følelser som angst og frygt – og ikke mindst behov for kontrol, da kontrol i høj grad skyldes frygt for netop at miste kontrollen og styringen. Frygt for det uvisse. Frygt for afmagt. Frygt for det nye og ikke mindst for forandring. Længere tids påvirkning vil virke forstyrrende på organernes fysiske tilstand. Sæt ord på dine følelser over for andre, så du derved får punkteret din frygt.

  • Lav daglige vejrtrækningsøvelser for at styrke energien i metal-elementet (lunge-tyktarm) Metal-elementet nærer vandelementet. 

  • Hold kroppen varm med varmt tøj.
    ​Især ører,​ ryg, lænd og sæde, sid på et varmt tæppe alle steder, hvor der er den mindste smule kulde. Når du laver yoga eller anden aktivitet hvor du ligger på gulvet, så lig på et varmt underlag / tæppe. 
    Husk også fødderne! Gå ikke på kolde gulve med bare fødder, brug varme sokker og sutsko, og gerne noget som dækker og varmer anklerne.
    Bryst og hals holdes varme med halstørklæde, så du også beskytter dit Metal-element, som repræsenterer lunge og tyktarm

  • Vær opmærksom på din kropsholdning – pas på ikke at krumme for meget i ryggen når du sidder og arbejder, men tænk i at “åbne” brystkassen godt op, så du kan trække vejret godt. 

  • Tag dig tid til dig selv. Pres ikke dig selv for hårdt.
    Den mørkere tid er tiden til at restituere, og dyrke noget, som giver dig ro, indadvendthed, så brug gerne tid på meditation, refleksion og selvforkælelse, lyt til hvordan du har det inde bag alt det ydre.
    Hvile og søvn er vigtig om vinteren for at genoplade. Sov i fuldkommen mørke, så du bedre kan danne Melatonin, som er vigtig for dine cellers regenerering. Gå tidligt i seng, så du får sovet længe og dybt i de mørkeste timer. 


  • Motion og bevægelse er godt for cirkulationen i kroppen, gå gode lange ture i de lyse timer. 

  • Start dagen med at drikke et glas varmt vand evt. med citron og ingefær i og drik varmt vand, te og varme drikke i løbet af dagen. Husk især at drikke omkring kl. 15-17 
    Undgå kold mad og kolde drikke. Isvand er noget af det værste man kan gøre for systemet og for fordøjelsesilden. Kulde virker sammentrækkende og fryser kroppen til.
    Varme virker udvidende og spreder energien rundt i kroppen. 
    Spis gerne supper og måske lidt stærke fødevare og sørg for god naturlig salt, herunder magnesium, til saltbalancen i kroppen. Nyrerne stimuleres af salt. For meget vil dog belaste nyrerne og dermed hjertet.

  • Tag fodbad om aftenen 3-4 gange om ugen i Epsom salt, det er magisk for krop og sjæl. Epsom er magnesiumsalt. Magnesium optages hurtigst gennem huden og har en meget beroligende effekt på muskler og nervesystemet. Fantastisk mod stress, søvnbesvær, kramper, fordøjelsesproblemer, hudallergier. Har du et badekar, så fyld det op og tilføj to kopper Epsom salt, det hjælper på udrensning, blødgør huden ( især hård hud på fødderne ) og mildner eksemplaget hud.

  • Lav gode, lange, blide yin stræk af blære-nyremeridianbanerne: arbejd på nakke, ryg, lænd, ben, lyske og fødder.

 

 

 

 

 

 

 

 

Blære meridianen starter fra inderste øjenkrog, op over isen og ned gennem nakken, ryggen, balderne, bagsiden af benene, ud på siden af foden og ender ude ved lilletåens ydre neglefals.

 

 

 

 

Nyre meridianen starter under foden, 1-2 cm oppe fra midten af svangen, går skråt bagud og indover fodens inderside, rundt om maleolen, op langs indersiden af benet, op gennem bækkenet og op langs midten af kroppen, fra brystbenet ca. 2 cm ud mod brystet og ender oppe under kragebenet udspring.

Akupressurpunkter til at stimulere energien i blære og nyre meridianerne. Punkterne kan være ømme ved tryk, men vil aftage. Tryk, tap, masser eller aktiver hvert punkt blidt i ca. 2-3 min.

Bl 2
På knoglefremspringet ved starten af inderste øjenbrynskant.

God ved hovedpine, hovedpine over issen, nakkenspændinger og ved øjnene. Sid ved et bord, placer albuerne på bordet og tommelfingrene i punkterne.. Læn dig indover bordet, så du bruger vægten til trykket. Kan være meget ømt – mærk efter din grænse.

Bl 3, 4 og 5
Oppeover B2 i en lige linje op til hårgrænsen. Disse punkter er gode til pandehovedpine, stoppet næse, svimmelhed.

Bl 22, 23, 24
Fra lige under ribbenskanten og ned mod hoftekammen sidder der en masse punkter der er gode ved smerter og stivhed i lænd, fordøjelsesproblemer, væskeophobning, blærebetændelse, infertilitet, overgangsproblemer og også svage knæ.

Lig på gulvet og brug nogle bløde bolde, som placeres på hver side af rygsøjlen, ca. to fingerbredde fra rygsøjlen.
Lig lige så stille og smelt nedover boldene med hjælp fra dybe vejrtrækninger, eller ryk frem og tilbage, fra side til side i blide masserende bevægelser.

Bl 40
Punktet sidder midt i knæhasen og er god ved smerter i lænd, hofter, iskias og i knæ, samt væskeophobning. Masser punktet blidt med cirkulere bevægelser.

Ny 3
Punktet sidder lige udfor den inderste maleole og er god til til rigtigt mange ting og virker generelt meget befordrende for nyreenergien.
Søvnproblemer, svimmelhed, hovedpine, lændestivhed og smerter, menstruationsproblemer, hyppig vandladning.

Ny 10
Punktet ligger på indersiden af knæhasen og er god ved menstruationsproblemer, blærebetændelse, stimulerer hormonproduktionen. Masser godt rundt

Ny 27
Punktet ligger i fordybningen ved kravebenet inde ved brystbenet og er godt ved hoste, astma, brystsmerter. God for vejrtrækningen, for stofskiftet. Er god at bruge når man føler sig lidt træt og har brug for at få løftet energien.