Qi er den kraft, der skaber bevægelse og forandring.
I menneskets krop kan energien måles og sanses.
Qi’en bevæger sig i vores krop i et kortlagt system, som kaldes meridianer.

En begrænset qi oplever vi som træthed og depression.
En tilstrækkelig qi oplever vi som energi, harmoni og velvære
Et overskud af qi oplever vi som rastløshed og hyperaktivitet.

Når Qi’en løber frit er der balance og harmoni.Nedsat Qi kan skyldes blokeringer eller stagnation og det giver grobund for ubalancer (sygdom)

Hvis ikke vi nærer krop og sind tilstrækkeligt med gode livsbetingelser i form af føde, varme, ilt, selvomsorg og kærlighed så opstår der smerter og sygdom og med smerter og sygdom følger modløshed og underskud af energi.
En sund livsstil og en positiv tankegang vil gøre os godt og fylde os med velvære.

Teorien om de 5 elementer handler om forvandlingen i naturen, og i det omgivne miljø. Mennesket er en integreret del af det omgivne miljø og følger derfor også de naturlovmæssige forvandlinger.

De grundlæggende elementer er:
Vand, træ, ild, jord, metal .

Hvert element er tilknyttet en årstidsperiode:
Vand  –  vinter
Træ    –  forår
Ild      –  sommer
Jord   –  sensommer
Metal –  efterår

Hvert element repræsenterer også kroppens organer:
Vand   – Blære / Nyrer
Træ     – Lever / Galde
Ild       – Hjerte/ Kredsløb – Endokrin / Tyndtarm
Jord    – Milt / Mave
Metal  – Lunge / Tyktarm

Og hvert organ repræsenterer nogle grundfølelser:
Nyre / Blære           – Angst, frygt, mgl. selvtillid / vitalitet, selvtillid og mod
Lever / Galde          – Vrede, frustration, aggressivitet / tålmodig, målrettet og godt humør
Hj / Ty – 3E / Kr       – Hysterisk, urolig, psykotisk, apatisk / kærlighed, blidhed, intuition, ro og tilgivelse
Milt / Mave              –  Bekymret, skeptisk, selvmedlidenhed, selvbebrejdelse / medfølelse, sympati, empati
Lunge / Tyktarm     – Sorg, afmagt, depression / positiv og lykkelig

Energien i vores krop og sind, forbindes med årstidernes skiften.
Nogen gange bliver vi påvirket af naturens rytme og bliver mere sårbare, især i perioden mellem årstidernes skiften.
Meridianerne, som hører til hvert element, vil være mest sårbare, hvis de ikke er i balance.
Så hvis meridianerne er i ubalance, så vil de reagere mere følsomt og det kommer til udtryk som forskellige fysiske og følelsesmæssige symptomer.