De gamle kinesere kendte ikke bugspytkirtlen, hvorfor milten blev tillagt de funktioner, som man i dag ved styres af bugspytkirtlen. Derfor kaldes organerne i Jordelement for mave/milt-pancreas, men nævnes oftes kun som mave/milt eller i skrift helt forkortet til M/Mp
Sensommeren er tilknyttet mave/milt, som udgør vores jordelement, hvor der er balance mellem yin og yang, frugten modnes og næringsstofferne forfines og som vi også forbinder med snarlig høst.
Det er det stabile, centrerende og jordforbindende element, som sanser og har overblik og mærker alle de andre elementer og giver næring til dem og sikrer en harmonisk vækst. Det er i den periode hvor sommerens varme begynder at slippe, der sker en ændring i temperaturen og i slutningen af sensommeren høster vi træets frugter. Det praktiske overblik går ud på at skabe balance mellem næring, tæring og lagring = fordøjelsesprocessen.
Jordelementet i mennesket er evnen til at skabe forbindelse til andre mennesker, at kunne mægle, involvere sig og at kunne give næring og omsorg til sig selv og sine omgivelser, lytte til sig selv og sanse andre. At kunne mærke, hvornår der er fyldt op og det derfor er tid til at fordøje, både fysisk og psykisk.
Jordenergien er sympati, empati og forståelse for andre mennesker og deres problemer.
En vigtig egenskab i jordelementet er, ikke at lade sig rive med af negative følelser og påvirkninger og i stedet at kunne rumme dem, at forholde sig til virkeligheden og være i sit eget centrum og at skabe jordforbindelse. Som det også nævnes for Træelementet, så er jordforbindelsen meget vigtig for mennesket. At kunne mærke sig selv og sine omgivelser, mærke sine fødders kontakt med underlaget – jordforbindelsen.
Maven fordøjer det vi indtager, både fysisk og psykisk. Maven er vores følelsescenter.
Afviser man sine følelser fra bevidstheden, f.eks. fordi de er for svære, så vil maven være nødt til at udleve dem og det kommer til udtryk som maveproblemer. Det er mangel på selvtillid der gør, at vi har svært ved at udtrykke og acceptere det vi føler, især vrede og aggression. Når vi holder os væk fra konflikter, så bliver resultatet ofte, at vi æder tingene i os i stedet for.
Ordsprog fra en lille bog om at få plads til sin sjæl:
En rolig person forvirrer sine modstandere. De ved ikke, hvordan de skal læse hende.
Næste gang du mærker, at en konflikt er ved at opstå, så sæt dig ned, fold hænderne og vær helt stille, før du indgår i diskussion med den anden person. Du siger med dit kropssprog, at du er rolig og fattet – hverken spændt op eller følelsesmæssigt påvirket.
Milten er ansvarlig for peristaltikken af føden der skal gennem fordøjelseskanalen, og at hjælpe maven med at omsætte fødens energi.
Hvis milten svigter sine transportopgaver og energiomdannelse i fordøjelsen, vil der opstå oppustethed, tunghed i kroppen, nedsat appetit og energiforladthed og generelt ubalancer i kropsvævet.
Afmagring og fedme regnes som miltproblemer.
Milten er også ansvarlig for at rense blodet for affaldsstoffer, bakterier og vira.
Milten er et vigtigt led i immunsystemet og vil være i alarmberedskab ved infektionssygdomme.
Mave-milt påvirkes af fugt (væske, slim), dvs. fugt fra omgivelserne og fugt fra den slimdannende kost, som f.eks. mælkeprodukter. Ved ubalance i fordøjelsen, vil nogle mennesker reagere voldsommere på nogle fødevarer, som sukker, mælk og mel og det hedder sig da også at ”sødt skader milten”.
Mave-milt er knyttet til følelser: forståelse, medfølelse (empati), sympati, (balance) og bekymring, overtænkning, skepsis, selvmedlidenhed, og en følelse af at være tilovers, lavt selvværd, hypokondri (ubalance).
Mave-milt i balance kan opleves som evnen til at være koncentreret, at tænke klart, forholde sig til virkeligheden, have en god mavefornemmelse, lytte til sin intuition.
For meget fugt i kroppen kan opleves som, at man reagerer med en kortere lunte, utålmodighed, koncentrationsbesvær, er klagende, pylret, overbekymret og/eller melankolsk og har en større trang til især søde sager.
Mentalt pres og usunde fødevarer og spisevaner, vil resultere i en øget indre stress; overfladisk vejrtrækning, uro i kroppen, træthed, søvnbesvær, muskelsmerter – især i skuldre og arme, vægtproblemer (for meget/for lidt), fordøjelsesproblemer, manglende appetit, menstruationsforstyrrelser, ødemer og svagt immunforsvar.
Sensommeren er bekymringernes tid.
Vi har brugt sommeren til at slappe af, nyde og glæde os med varme, lys, sødme og lyst. Nu skal vi tilbage på arbejdet, opgaveløsninger, travlhed, planlægning og måske påtager man sig mere end man egentligt har lyst til eller kan overkomme.
Vi ryger op i hovedet og skal præstere mentalt.
Derfor er det vigtigt at være bevidst om sin jordforbindelse og finde ro i sig selv, skabe overblik, være med det der er, forebygge stress og mindske arbejdspresset.
Munden og læber (smagssans) er som sanseorgan knyttet til jord-elementet.
Revner ved mundvigene og tørhed i mund (manglende fugt) kan være et symptom på kronisk mavekatar.
Bindevæv, fedtvæv, lymfe og muskler i arme og ben er som kropsvæv knyttet til jord-elementet og ubalance i mave / milt kan opleves som bindevævslidelser, åreknuder, vægtproblemer, spiseforstyrrelser, sukkersyge, mund- og læbelidelser, sure opstød, spiserørskatar, kvalme, mavesår, svamp.
I forhold til energibanerne er smerter i øjne, tinding, bihuler, kæbe, tænder, hals, bryst, mave, tarm, underliv, lyske, knæ, ankel, vrist knyttet til mavemeridianen.
Mens smerter i ankel, skinneben, knæ, lår, lyske, mave og ribben er knyttet til miltmeridianen.
Maveproblemer kan komme af at være angst for ikke at være god nok, lav selvtillid og usikkerhed og en evig gøren-andre-tilpas-følelse. Vi sluger for meget af vores vrede. Eller vi spiserfor meget, for sødt, for usundt.
Energien er højest i tidsrummet 7-9, hvor det vil være godt at spise et stort måltid, god sund morgenmad med et tilskud af fedt, proteiner, fibre samt vitaminer og mineraler.
Miltproblemer kan komme hvis vi ikke får bearbejdet og løst en konflikt, hvis vi tænker for længe og for meget over tingene og ikke kan finde en ny harmoni. Vi kan være for lette at såre, og vi kan gå og holde fast på noget – fortiden. Det vi holder fast i, binder os.
Mht. overvægt, så kan problematikken være at man forsøger at beskytte sig selv, fordi der er noget man ikke kan finde en løsning på og resultatet bliver at trøste sig selv med overdreven usund spisning.
Energien er højest i tidsrummet 9-11 og det er her milten optager morgenmåltidet og sender energi til kroppens organer. Det er et godt tidspunkt at være aktiv og mentalt er vi også på vores højeste.
I overgangen mellem sommer og sensommer begynder mange at opleve symptomer på ubalance i mave milt, især muskelsmerter i arme og ben, men også:
– Træthed og svaghed i musklerne
– Væskeophobning, ødemer
– Sukkertrang
– Appetitløshed
– Fordøjelsesproblemer
– Menstruationsforstyrrelser
– Svækket immunforsvar i form af infektioner, allergier
– Herpesudbrud, mundsår
– Bekymring, tankemylder
– Søvnbesvær
– Åndedrætsbesvær
– Tindingehovedpine
Råd til dig i denne årstid:
Vær opmærksom på de ubalancerede følelser som bekymringer, tankemylder, selvmedlidenhed, mindreværdskomplekser og hypokonderi, som kan føre til en indre stresstilstand.
Vær bevidst om dine ansvarsområder og opgaver, både på arbejde og i hjemmet, også i forhold til familie og venner. Påtag dig ikke mere end du kan klare.
Styrk immunforsvaret; sørg for at passe på dig selv og dit helbred, med sunde kost- og søvnvaner.
Sørg for gode, sunde fedtstoffer, både indvendigt og udvendigt i denne periode. Mave / milt nærer Metalelementet, Lunge / Tyktarm, som er efterårets element og som regulerer tørheden i kroppen. Huden kaldes ” den tredje lunge ” og det er en periode hvor tør hud og tørre slimhinder (især i luftvejene) ofte ses som en ubalance. Derfor er det at få lidt ekstra styrkende tilskud af olie, plej kroppen med olie.
Dyrk meditation og grounding. Yoga for fødderne er fantastisk til grounding, gå også med bare fødder, mærk underlaget.
Stress af, hvil dig og gør ofte noget godt for dig selv. Vis omsorg for dig selv – det kan man aldrig gøre for meget af J
Gå ture, nyd naturen og dyrk motion, især beroligende ting som svømning, sauna og yin yoga, med fokus på fødder, lår, lyske og mave.
Gå tidligere i seng, så du får sovet mest muligt i de mørke timer, hvor vi danner mest muligt Melatonin, som er et vigtigt søvnhormon.
Spis sundt, spis regelmæssigt og spis på faste tidspunkter og nyd maden langsomt, så fordøjelsen kan følge med. Og spis kun til du ikke er sulten mere – ikke til du er propmæt…
Træk vejret. Lav dybe åndedrætsøvelser dagligt. Slip dagens tanker og følelser og fokuser på dit åndedræt og mærk hvordan du kommer ned i kroppen.
Det handler om grounding og om at være i nuet. Og det behøver kun at være ti dybe vejrtrækninger, men sørg for at få kvalitet i dem. Læg dig på en yogamåtte, læg en åndedrætspude eller et sammenrullet håndklæde under nakken og mellem skulderbladene og læg armene ud til siderne – det giver mere plads og et fantastisk dejligt stræk i brystet.