10 GODE GRUNDE TIL AT DRIKKE VARMT (KOGT) VAND

  1. Understøtter vægttab
    I stedet for at gå på diet kan du med fordel begynde at drikke noget varmt vand i løbet af dagen. Det varme vand øger kropstemperaturen en smule, hvilket øger dit stofskifte. Vand er jo helt fri for kalorier og balancerer derfor sult signalerne og tilfredsstiller sanserne.

  2. Afgifter kroppen
    Kun de færreste ved at varmt vand er en nærmest magisk trylledrik når det gælder udrensning og afgiftning af kroppen. Det varme vand skyller effektivt skadelige toxiner ud af dit indre system via sved og urin.

  3. Forbedrer din fordøjelse
    Når du drikker varmt vand sammen med måltider, medvirker vandet til hurtigere og mere effektiv nedbrydning af maden og dermed forbedret fordøjelse. Opretholder elektrolyt og mineral balancen. Drikker du varmt vand på tom mave kan du undgå forstoppelse.

  4. Bremser for tidlige alderstegn
    Udover at udrense kroppen for skadelige og giftige toxiner og giftstoffer, så forbedrer det varme vand også hudens elasticitet. Hudens evne til at regenerere og genopbygge sig selv bliver meget bedre så rynker, mørke pletter og rande under øjnene udglattes og udviskes.

  5. Lindrer symptomer på forkølelse og hoste
    At drikke varmt, kogt vand er en naturlig og meget effektiv måde at stoppe en up-coming forkølelse. Det varme vand virker ved at udrense slim og giver øjeblikkelig lindring af vejrtrækningsbesvær mm.

  6. Lindrer smerte
    Det varme vand lindrer alle slags muskelsmerter ved at varme og bløde musklerne op indefra. At drikke varmt vand har været brugt i århundreder som en naturlig smertelindring af fx muskelkramper, menstruationskramper mm.

  7. Fungerer som en opbyggende efter-trænings drik
    Udskift din proteindrik med varmt, kogt vand efter træning. Udover at balancere elektrolyt og mineralbalancen, re-hydrerer det varme vand kroppen meget bedre end koldt vand ville gøre. (jf. koldt vand og varme kropsceller) Det varme vand kickstarter, som tidligere nævnt, din fordøjelse og, som ekstra bonus understøtter det varme vand kalorieforbrændingen lang tid efter træningen er slut.

  8. Forbedrer søvnrytme og søvnkvalitet
    Den forbedrede udrensning og fordøjelse vil naturligt gøre din nattesøvn bedre og dybere, fordi kroppen ikke er unødvendigt forstyrret af overarbejde med at nedbryde ufordøjet mad eller nedbrydning af giftstoffer. Derudover vil det varme vand berolige kroppen og det indre system, sådan at kroppen nemmere kan lukke ned for natten og glide over i søvnen.

  9. Styrker blodcirkulationen
    Når du drikker varmt vand vil de fedt depoter og toxiner der cirkulerer i blodet blive elimineret fra blodbanen og blodcirkulationen øges.

  10. Beskytter mod hudinfektioner
    Udover at forynge hudcellerne, vil et dagligt indtag af varmt, kogt vand udrense hudcellerne og minimere risikoen for hudinfektioner. Dette gælder især i forhold til akne. Det varme vand renser porerne og skyller bakterierne ud. Vandet virker dertil også som en naturlig fugtgiver for tør og irriteret hud.

HER FØLGER SELVFØLGELIG OGSÅ EN OPSKRIFT PÅ EN DEJLIG MORGENDRIK

Yogic Lifeforce Morgendrik Citron og Salt
Fordøjelse, afgiftning og søvn er tre af de vigtigste principper i et taoistisk syn på et naturligt og langt liv.
En måde at hjælpe kroppen tilbage til optimal selv-afgiftning er ved at sørge for at al overskydende og fordøjet mad forlader det indre system mindst én gang i døgnet.
Citron og salt bliver dine venner her.

Morgendrik.
Som det første om morgenen, på tom mave: citron + salt drik.

1⁄2 tsk Himalaya salt røres ud i 1⁄2 kop kogende vand. Derefter fyldes koppen med koldt vand, så drikken er varm, men ikke længere kogende. Så presses saften af en halv eller hel økologisk citron i.

Drikkes i små slurke i løbet af 5- 10 min og vent så ca. 30 min inden morgenmad. (Under menstruation erstattes salt af melasse sirup, som er meget højt i calcium og jern.)

Og hvorfor så det?
Jo, fordi det varme (kogte) vand og citronen kickstarter kroppens naturlige udrensningssystem og hjælper dermed udskillelsen af giftstoffer ophobet i kroppen. Citronsaften minder om mavesyre og aktiverer derfor udrensningen af leveren, styrker produktionen af enzymer og skyller toxiner ud af hele fordøjelseskanalen.

Himalayasalt renser lever, nyrer og milt og styrker den naturlige detox, samtidig med at bjergsalt er en vigtig kilde til mineraler. NB: vent minimum 20 min mellem citrondrik og tandbørstning.

Du kan indtage morgendrikken over en længere periode – især hvis du har problematisk fordøjelse. Og ellers brug drikken som et redskab, som kan hjælpe dig med at holde kroppen i balance. Hvis du mærker at din fordøjelse og udrensning bliver mere tung og træg, så genindfører du drikken igen indtil du føler der er bedre flow.

Bevæg dig
De dage hvor det er muligt for dig er det mest optimale at bevæge kroppen efter citron/salt blandingen er indtaget. Det kan være en gå eller løbetur, morgen yoga – hvad som helst, der bringer den indre cirkulation i gang og hjælper leveren af med overskydende toxiner fra nattens udrensning.