Jeg er doula – fremtidens fødselshjælper.

En doula er en personlig fødselshjælper, som støtter den gravide og hendes partner under graviditeten, ved fødslen og / eller i tiden efter fødslen, alt afhængig af jeres ønsker.

At bære og at føde et barn, står som noget af det mest magiske der er sket i de fleste kvinders liv. Det er mødet med den ultimative oplevelse og den største, betingelsesløse kærlighed.

Det kræver god forberedelse at blive en god føder og det bør læres i god tid inden fødslen. Der er mange ting at tage stilling til og det kan være rart at have en person, som har både indsigt og erfaring, til at tale alting igennem med i ventetiden. At lære om og forstå fødslens faser , smerterne og hvad du selv kan gøre for at få en god fødsel.
Fødselsforberedelse er også at modtage afspændings øvelser, vejrtrækningsøvelser og velværende behandlinger, som kan lindre evt. graviditetsgener og vil hjælpe baby til at lægge sig optimalt til fødslen.

Det handler jo om din fødsel og :

  • at du skal føle dig tryg og sikker og at du glæder dig.

  • at du står med en forståelse for alt hvad der skal ske ved fødslen.

  • at du føler dig velinformeret, så du på forhånd kan træffe nogle beslutninger, som det er vigtigt for dig bliver respekteret ved selve fødslen. Det er meget svært at modtage informationer og træffe beslutninger, mens man er i fødsel.

Måske ønsker du / I at have en fødselshjælper med til fødslen.

En doulas opgave er at skabe ro, tryghed og tillid ved at være nærværende, vise omsorg og give smertelindrende støtte med bla. afspændingsøvelser, massage, rebozo, zoneterapi og akupressur og gå til hånde med praktiske opgaver.

Det drejer sig rigtigt meget om at få dig til at slappe af og være i kontakt med dit barn, så I er godt rustet til at samarbejde i fødslen.

Det er også en doulas opgave, at få din partner til at føle sig tryg og evt. indvie ham i teknikker der kan hjælpe dig i graviditeten og ved fødselsarbejdet.

En doula betragtes af jordemødre som familiens pårørende, der hjælper til at formidle den fødendes ønsker. Det er vigtigt at understrege, at en doula ikke er en slags mini-jordemoder og en doula vil til hver en tid udvise respekt for, at fødslen er jordemoderens ansvar.

 

Jeg kan tilbyde 2 forskellige forløb.

 

Tilbud 1 

Personlig forberedelse og pleje i klinikken

Det er kun dig der deltager ved møderne, så der er fuld fokus på dig og din baby.

6 møder á ca. 100 min. varighed, hvor der lægges vægt på:

  • Fødselsforberedende samtaler med fokus på hvordan du og baby kan samarbejde under graviditeten, så baby lægger sig optimalt i bækkenet.

  • Afspændingsøvelser og forståelse for din krop og bevægelser der hjælper baby til at dreje og lirke sig korrekt i dit bækken, inden fødslen.

  • Fødestillinger, smertelindring, vejrtræknings teknikker

  • Velværende, afslappende rebozo-massage

  • Massage til at afstresse, berolige og nærer din krop

  • Zoneterapi til at opnå balance og energi

  • Et møde sammen med din partner, som vil lære at massere dig og enkelte rebozo teknikker til lindring i graviditeten og ved fødslen

  • Modning med igangsættende hensigt med rebozo, zoneterapi og / eller massage

  • Evt. hjælp til at udforme en fødselsplan og barselsbrev

 Pris 5.000 kr forudbetalt eller 1.000 kr pr. gang

 

Tilbud 2

Forberedelse + fødselshjælp på fødedagen

  • 6 møder i klinikken á 100 min. varighed – se ovenstående

  • Tilkaldevagt hele døgnet fra uge 37 – 42 ifølge samarbejds – aftale

  • Fødselshjælp på fødedagen med rebozo, massage, zoneterapi, støtte din partner, tage billeder og andet praktisk

  • Barselsbesøg, for at se hvordan det går med den ny familie og evt. støtte op om amningen

  • Efterfødselssamtale

Pris 12.000 kr 

Jeg glæder mig til at guide, vejlede og være dig behjælpelig i din graviditet, så du får den bedst mulige fødselsoplevelse.

Er du medlem af “danmark”, så ydes der tilskud for zoneterapi behandlingerne og jeg indberetter gerne for dig.