Foråret er tilknyttet Galde / Lever som udgør vores træelement og som vi forbinder med spirende vækst, tiltagende lys og varme.
Det er i foråret, at naturen bryder ud af sin puppe, spirer og finder sin retning, hvor det gælder om at få plads og komme frem i lyset.
Mennesket mærker en intens energi omkring sig. Vi har brug for at bruge den ophobede energi, til at bryde ud af den tunge vinterhi og række ud, udvikle os, flytte os, vokse og skabe forandring. Vi har brug for kraften fra galde-lever til at bryde igennem mørket og at mærke forårets sol og varme igen.
Kræfterne fra Træ-elementet er også vigtigt for sommerens udfoldelse, da træ nærer sommer.
Galde-lever påvirkes af vind. Et sundt træ er stærkt og fleksibelt på èn gang og vil bøje sig for vinden, men samtidigt holde fast i sit rodnet og dermed også i sin retning, som det skal vokse i. Et træ uden rodnet vil let kunne vælte.
Grounding – det er vigtigt for mennesket at være fysisk og psykisk tilstede i sin krop. At kunne mærke sig selv og sine omgivelser. Jordforbindelse handler om at kunne mærke sine fødders kontakt til underlaget, at have fødderne solidt plantet på jorden.
Galde-lever er knyttet til følelser af vrede, frustration, bitterhed og aggression på den ene side (ubalance) Følelser der kan ophobes i os indtil vi eksploderer. Frustrationsenergi stammer ofte fra undertrykt sorg eller frygt og vrede kan være et redskab , et skjold , for ikke at føle sig såret.
På den anden side ( balance ) opleves livsglæde, godmodighed, tålmodighed, harmoni og handlekraft.
For meget vind i kroppen kan i denne tid, opleves som irritation, raseri og vredesudbrud, at være mere højtråbende og have et behov for at bide fra sig og sige fra.
Øjnene er som sanseorgan knyttet til træ-elementet og modtager indtryk, som genspejler det vi modtager. Hvad ønsker vi at se eller hvad lukker vi øjnene for. Vi kan se ind i os selv, vi kan se ud mod verden.
Ubalance i galde / lever kan vise sig i øjne og området omkring øjnene.
Muskler, led og sener er som kropsvæv knyttet til træ-elementet og ubalance i galde/blære kan opleves som spændinger, myoser, kramper og stivhed i musklerne, især i hoved, nakke, kæber, øvre ryg og arme.
I forhold til energibanerne er hovedpine knyttet til blæremeridianen eller galdemeridianen, alt efter hvor hovedpinen sidder i hovedet.
Generelt siger man at hovedpine som sidder i:
Panden, isse og nakke = Blære-meridian
Hovedpine der sidder ved siden af øjnene og på siden af hovedet = Galdeblære-meridian.
Hovedpine deles derfor overordnet op i to årsagsfølelser/energier:
1. Vrede, irritation, frustration (galde/lever)
2. Stress, frygt, angst, usikkerhed og utryghed (blære/nyre).
Galdeproblemer kan komme af ophobet aggression, ikke at kunne skære igennem, bitterhed, stædighed, fordømmelse, stolthed = vi selvforgifter os og gift og galde kan ikke nedbrydes – det kan derfor føre til galdesten.
Energien er højest i tidsrummet kl. 23-01. Galdeblæren er også beslutningstageren, så hvis der skal træffes vigtige beslutninger, så er det ofte i disse timer at svarene kommer til en og at man træffer det rette valg. Ubalancer kan opleves somutilpashed, kvalme, opkast eller søvnbesvær.
Leverproblemer kan skyldes at vi fastlåser os selv i situationer, beklager os ustandseligt , dømmer andre, føler os undertrykte, ophober vrede.
Energien er højest i tidsrummet kl. 01 – 03, hvor kroppen skal være i ro, så leveren kan udrense dagens indtag af mad og drikke. Ubalance kan skyldes usundt kost, for fed mad, alkohol og medicin, som belaster leveren
I overgangen mellem vinter og forår begynder mange at opleve symptomer på ubalance i galde / lever, især muskelsmerter og hovedpine, men også:
– Migræne
– Spændinger, især i kæber, lænd, nakke og skuldre
– Sener, ledsmerter
– Kramper
– Uro i kroppen
– Lettere svækket immunforsvar, bliver lettere forkølet, får ondt i halsen
– Træthed
– Inflammationstilstande i kroppen
– Kort lunte, irritabilitet, vredesudbrud, utålmodighed
Råd til dig i denne årstid:
-
Vær opmærksom på de ubalancerede følelser som vrede, aggressivitet og bitterhed. Hvis man ikke kan få plads til at udtrykke sig tilstrækkeligt, så mister man sin livsretning og så bliver energien til indestængt frustration, mistænksomhed, modstand, bitterhed, misundelse, en følelse af uretfærdighed, had og selvbebrejdelser.
Indadvendt vrede kan fører til depression, følelse af lavt selvværd og selvhad. Det er så vigtigt at give plads til at udtrykke sine følelser, få renset luften, sætte sunde grænser, tage gode beslutninger og finde tilbage til sin livsretning, så energien ikke bliver en indre kamp. Vi har ret i alt hvad vi føler, så det er vigtigt at tage sin vrede alvorligt. Hvis ikke vi får sluppet negative følelser, kan de sætte sig dybere og blive mere destruktive i sindet og i kroppen i form af spændinger og kroniske smerter i sener, led og muskler.
-
Ånderdræts træning er virkeligt effektivt til grounding. Grounding handler om at flytte opmærksomheden fra hovedet og ned i kroppen.
Luk øjnene og mærk åndedrættet, mærk luften, lyt til lydene, hvad dufter der af? Mærk nærværet – bare lad nuet vække dine sanser. Mærk og lyt.
Hvordan er din vejrtrækning ?
Hvor i kroppen mærker du dit åndedræt? Er det dybt og roligt eller er det overfladisk og lidt for hurtigt ?
Prøv at forlæng dine ind,- og udåndinger og gør dem lidt dybere.
Måske vil du føle dig lidt lettere bagefter, mindre bekymret, mindre frustreret, mindre vred – mere positiv og rummelig.
Grounding har en særlig evne til at få os til at se lidt mere realistisk på virkeligheden. Måske finder vi ud af, at der ikke er noget vi skal bekymre os over – det skal nok gå.
-
Giv hjernen og kroppen en daglig pause, som bringer ro i dit sind.
-
Sæt ord på dine følelser overfor andre, så du derved kommer af med din frygt. Frustrationsenergi stammer ofte fra undertrykt sorg eller frygt. Vrede kan være et redskab , et skjold , for ikke at føle sig såret.
-
Sæt grænser – vær tydelig, så ingen er i tvivl om hvor du står, så undgår du at andre overskrider dine grænser og det er jo forebyggende mod vrede og irritation.
-
Gå ture i naturen – den grønne farve stimulerer galde / lever.
-
Leveren er , om ikke det vigtigste, så i hvertfald et af kroppens vigtigste udrensningsorganer. Mange urter og fødevarer har en god og naturlig effekt på kroppens evne til at udrense og har også en styrkende effekt på leveren;
Spis og drik grønt , syrligt og bittert i denne tid;
kål, grønne æbler, citroner, lime, grapefrugt, brændenældethe, artiskok, gurkemeje, hvidløg,mælkebøttesaft, rå rødbeder, valnødder -
Undgå fede fødevarer, især hvis du nemt får kvalme
-
Undgå eller minimer indtag af alkohol og medicin.